Interesserede kapsejlere mødtes i klubhuset onsdag den 3. maj til det årlige skippermøde som start på kapsejladssæsonen.
Der var en god snak med nye forslag til sejladserne hvilket vi håber på sigt vil lokke flere både til start.
Ændringerne fra i år bliver primært at der startes efter respit, så nye kapsejlere ikke behøves at være nervøse for startprocedurer og kampen om bedste plads ved startlinjen.
Respit start er kort fortalt at bådenes DH mål afgør starttiden, så langsomste båd starter først efterfulgt af næst langsomste osv. Dermed er hver båd alene på startlinjen og alle både burde teoretisk komme i mål samtidig.
Der var 16 personer til skippermøde, og 9-10 både som tilkendegav at de ville sejle men der er altid plads til flere, så meld gerne til Flemming Hansen (sommerlyst14@hansen.mail.dk) hvis du ønsker at være med til en god og venskabelig kapsejlads hvor hver sejlads sluttes med en kop kaffe og en snak i klubhuset.
Første kapsejlads starter onsdag den 17/5 med skippermøde kl. 18:15 i klubhuset.
med venlig hilsen
Kapsejladsudvalget
Rudkøbing Sejlklub